Tilbage

Vinderhistorier

Den særligt heldige boghandel i Nørresundby

Varelotteri-forhandler Michael Clausen sælger lykkenumre fra sin Bog & Idé. Hele tre milliongevinster er nemlig blevet vundet i butikken hen over de seneste år. Vi har talt med forhandleren for at høre ham om, hvad det bedste ved jobbet er.
Den særligt heldige boghandel i NørresundbyDen særligt heldige boghandel i Nørresundby

"Det kan jeg ikke huske. Jeg ser fremad og ikke bagud."

Sådan svarer forhandler af Varelotteriet og ejer af Bog & Idé i Nørresundby, Michael Clausen, til spørgsmålet om, hvor længe han har solgt lodder i sin butik. Men han gætter alligevel på, at det er vel over 10 år.

Efter eget udsagn valgte Michael Clausen at blive forhandler af to årsager. For det første for at bidrage til bylivet i Nørresundby.

"For det andet, fordi min oldefar var privatforhandler af Varelotteriet. Jeg kan huske, da jeg var dreng, hvordan der blev brygget kaffe og stillet frem i hjemmekontoret, når spillerne kom på besøg op til hovedfornyelsen," fortæller forhandleren.

Tre milliongevinster vundet

Der er mange gode grunde til at købe sit lod i Bog & Idé i Nørresundby, men her nævnes foreløbig tre: De hele tre milliongevinster, der inden for de seneste år er vundet i butikken.Der er noget, der tyder på, at Michael Clausens boghandel er særligt heldig.

"Der er især to ting, jeg elsker ved mit job," fortæller han og fortsætter:

"At sælge en skoletaske til en ny skoleelev – man kan ligefrem se lyset i deres øjne. Og så ringe til en vinder af en million kroner. Jeg elsker at gøre folk glade."

Engang ringede Michael Clausen til en heldig Varelotteri-vinder, der dog ikke troede på ham.

"Efter jeg forgæves havde forsøgt at overbevise ham i 45 minutter, bad jeg til sidst om at tale med hans kone. Derefter kom de begge ned i butikken. Her fik de bekræftet at jo – den var skam god nok," ler Nørresundby-forhandleren af mindet.

Som en lille krølle på halen fortæller boghandleren, at det faktisk ikke kun er i Varelotteriet, at forretningen har haft heldige millionvindere. Faktisk er der også solgt milliongevinst fra andre end Varelotteriet, så måske er der noget om snakken om, at kunderne i Michael Clausens butik er ekstra heldige.  

En nem måde at falde i snak på

Ofte har spillerne i Nørresundby haft deres lodder i generationer. De faste spillere er uundværlige – og for at få nye, faste spillere har Michael Clausen blandt andet været på Forårsmessen i Aalborg for at sælge lodder.

"Det er sjovt at prøve noget nyt – som fx at besøge messen. Desuden er det at sælge lodder en dejlig nem måde at komme i snak med mennesker på."