Privatlivspolitik

Information om Varelotteriets privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik giver dig som kunde, hjemmesidebesøgende, konkurrencedeltager og modtager af vores markedsføring de oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger, som vi i Varelotteriet er forpligtet til at give dig i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR). 

Den forklarer blandt andet hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder hvordan vi indsamler/registrerer, deler og bruger dine personoplysninger. Du vil også finde oplysninger om, hvordan du kan udøve dine rettigheder sidst i denne politik. 

 

Dataansvarlig

Varelotteriet 
Varelotteriets A/S, CVR: 42971251 
Rosbæksvej 5 
2100 København Ø 
Tlf.: 39 29 60 88 
E-mail: info@varelotteriet.dk

 

Når du er kunde hos os

Formål

Formålet med vores behandling er at kunne afvikle vores spil overfor dig, herunder at kunne sende dig servicebeskeder via elektronisk post, samt at opfylde vores retlige forpligtelse til fx at registrere dig som spiller, anvende dit CPR-nummer til identificering forud for udbetaling af gevinster mv. 

 

Grundlag

Vi baserer vores behandling på vores hensyn til at kunne opfylde vores aftale med dig, jf. artikel 6, stk. 1, litra b i databeskyttelsesforordningen. 

Dertil baserer vi også vores behandling på vores retlige forpligtelser efter lovbekendtgørelse nr. 1303 af 04/09/2020 (Spilleloven) og vores tilladelse til spil med journalnummer 23-272391, jf. artikel 6, stk. 1, litra c. 

Såfremt det er påkrævet, vil vi videregive dit navn og information om din gevinst til skattemyndighederne, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra c. 

Når vi behandler dit CPR-nummer er vores hjemmel databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, jf. spillelovens § 8, jf. vores tilladelse til spil med journalnummer 23-272391 af den 1. juli 2023. 

 

Vi behandler følgende oplysninger om dig 

Vi indsamler de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afvikle vores spil. 
Ved køb af lodder online indsamler vi oplysninger om dit navn, adresse, postnummer, telefonnummer og e-mail. 
Hvis du køber dit lod hos en forhandler, vælger du selv, om du vil have dit navn m.v. på din lodseddel, da lodsedlen er et ihændehaverbevis. 

Betaler du online, eller tilmelder du dig betalingsservice, indsamler vi også oplysninger om dit kontonummer og bankforbindelse/dit betalingskort samt dit CPR-nummer. Oplysninger om CPR-nummer anvendes til registrering og legitimering af spilleren samt oprettelse af eventuel BS-aftale samt mulig udbetaling af gevinster via NemKonto. Vi registrerer MitID (herunder det unikke UUID) med henblik på mulighed for at logge på sin personlige ”Min Side”. 
For at kunne holde dine oplysninger opdaterede og korrekte supplerer og opdaterer vi dine personoplysninger ved at indhente oplysninger fra private og offentlige registre. Det gælder f.eks. adresseoplysninger. 

Du kan til enhver tid bede os om at rette dine oplysninger, hvis de ikke er korrekte. Anvender du ”Min Side”, klik her, kan du selv logge ind og rette. Hvis ikke, så kan du bede os eller din forhandler om at få rettet dine oplysninger. 

 

Indsamlingskilder

Vi indsamler dine personoplysninger fra dig, når du giver os dem på vores onlineplatforme eller ved personlig kontakt. Vi indsamler også dine oplysninger via vores forhandlere og private såvel som offentlige registrer. 

Du kan læse mere om anvendelsen af cookies i vores cookiepolitik. 

 

Når vi foretager målrettet markedsføring via elektronisk post 

Formål
Vores formål med behandlingen er at kunne sende dig målrettet markedsføring via elektronisk post, herunder nyhedsbreve, anmodning om deltagelse i konkurrencer og tilbud, mulighed for tilkøb, salgsrelaterede markedsundersøgelser og anden markedsføring. 

 

Grundlag

Vi baserer vores behandling på dit udtrykkelige samtykke, som du har givet os forud for vores markedsføring til dig, jf. artikel 6, stk. 1, litra a i databeskyttelsesforordningen. 

 

Vi behandler følgende oplysninger om dig

Navn, fødselsdato, adresse, kontaktoplysninger, køn, abonnementstype (hvis du også er kunde), din søgeadfærd på tværs af vores online platforme, din åbning og læsning af vores nyhedsbreve, dine interesseområder, din købshistorik (hvis du også er kunde) og cookiedata som vi har indsamlet om dig, hvis du har accepteret vores brug af cookies.  

 

Indsamlingskilder

Vi indsamler dine personoplysninger direkte fra dig. Vi kan derfor alene basere vores målrettede markedsføring på oplysninger, som vi har modtaget fra dig. Det kan være via dit kundeforhold med os, din deltagelse i en konkurrence, din aktivitet på vores online platforme mv. 

 

Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. 

Du kan tilbagekalde dit samtykke på én af følgende måder: 

• Hvis du ikke længere ønsker at modtage elektronisk målrettet markedsføring fra Varelotteriet, kan du skrive til info@varelotteriet.dk eller bruge afmeldingslinket nederst i den enkelte henvendelse fra os. 

• Hvis du anvender ”Min Side”, (klik her) kan du logge ind og ændre dit samtykke under 'Indstillinger'.  

Vi gør opmærksom på, at din tilbagekaldelse af dit samtykke ikke vil ændre på lovligheden af den markedsføring, vi har sendt til dig forud for din tilbagekaldelse. Vi gør samtidig opmærksom på, at vi stadig kan anvende dine oplysninger til andre formål, som beskrevet i denne privatlivspolitik, fx til at sende dig servicebeskeder, hvis du er kunde hos os. 

 

META LOOKALIKE & STOPLISTER 

For at optimere vores markedsføring kan vi dele dine kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer) med Meta Platforms Ireland Limited ("Meta"), som er udbyder af de sociale medieplatforme Facebook og Instagram. 

Dette gør vi for at: 

(i) identificere nye potentielle kunder med lignende interesser (lookalike audiences), og 
(ii) sikre, at du ikke modtager irrelevant markedsføring fra os (stoplister). 

Dine kontaktoplysninger deles i en hashet (krypteret) form, hvilket betyder, at Meta ikke kan identificere dig direkte, og oplysningerne anvendes udelukkende til ovenstående formål i overensstemmelse med dit samtykke.  

Hvis du indgår i en lookalike audience på Facebook eller Instagram, betyder det, at Meta på baggrund af oplysninger om, hvem vores målgruppe er, har vurderet, at vores annoncer på den pågældende sociale medieplatform kan være relevante for dig. Vi modtager ikke oplysninger fra Meta om, hvilke konkrete brugere af disse platforme er en del af vores lookalike audience.  

Se mere om Metas beskyttelse af personoplysninger på: 

https://www.facebook.com/business/help/773264173149581 

https://mbasic.facebook.com/privacy/policy/printable/version/9168837699838785/#1 

 

Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring. 

 

Ændring af dine kontaktoplysninger, der anvendes til markedsføring

Du kan til hver en tid ændre din e-mail eller dit mobilnummer, der anvendes til markedsføring, ved at klikke her

 

Når vi foretager markedsføring via fysisk post

Formål

Vores formål med behandlingen af dine oplysninger er at kunne sende dig markedsføring via fysisk post. 

Grundlag

Vi baserer vores behandling af dine oplysninger på vores legitime interesse i at markedsføre os over for dig og oplyse om vores aktiviteter, jf. artikel 6, stk. 1, litra f i databeskyttelsesforordningen. Det er vores vurdering, at du ligeledes har en interesse i at modtage vores markedsføring, og at vores legitime interesser generelt set ikke overskrider dine interesser.  

Vi behandler følgende oplysninger om dig

Dit navn og din adresse. 

 

Indsamlingskilder

Vi indsamler dine personoplysninger fra dig, når du giver os dem på vores onlineplatforme eller  ved personlig kontakt. Vi indsamler også dine oplysninger via vores forhandlere og private såvel som offentlige registrer. 

 

Når du deltager i vores konkurrencer

Formål

Vores formål med behandlingen er at udbyde og afvikle konkurrencer, herunder registrere deltagere, finde en vinder og kommunikere med vinderen. 

Grundlag

Vi baserer behandlingen af dine oplysninger på vores legitime interesse i at afvikle konkurrencer, herunder registrere deltagere, finde en vinder og kommunikere med vinderen, jf. artikel 6, stk. 1, litra f i databeskyttelsesforordningen. Det er vores vurdering, at du deler vores interesse i at afvikle konkurrencerne og at vores legitime interesser dermed ikke overskrider dine interesser.  

 

Vi behandler følgende oplysninger om dig

Hvis du deltager i en af vores konkurrencer, kan vi indsamle følgende oplysninger om dig: 

Navn, e-mail, mobilnummer, fødselsdato, udfaldet af din deltagelse i konkurrencen. 

 

Indsamlingskilder

Vi indsamler dine personoplysninger direkte fra dig, når du vælger at deltage i en konkurrence. 

 

Indsamling af oplysninger om dig via cookies, Når du besøger vores hjemmeside

Formål

Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi oplysninger om dig, hvis du har accepteret vores brug af cookies. Vores formål med behandlingen er at levere og optimere vores hjemmeside og dit besøg på vores hjemmeside, herunder for at sikre funktionalitet, generere statistik over brugen af hjemmesiden og foretage markedsføringsaktiviteter. 

Grundlag

Når vi anvender nødvendige cookies der er relevante for at få hjemmesiden til at fungere, er grundlaget for behandlingen af dine personoplysninger vores legitime interesser, og det er vores vurdering, at dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke går forud herfor, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, som vi forfølger, er at kunne stille en hjemmeside til rådighed, som virker optimalt for dig. 

For cookies, der anvendes til andre formål er retsgrundlaget dit samtykke, hvilket vi vil anmode dig om at give, når du besøger hjemmesiden, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a, jf. cookiebekendtgørelsen. 

 

Oplysninger vi indsamler

Hvis du accepterer brugen af cookies indsamler og behandler vi en række oplysninger om brugen af hjemmesiden, herunder time stamp, consent solution, consent domain, consent URL, consents granted, consents rejected, consent solution ID, user-agent, consent ID. 

 

Indsamlingskilder

Vi indsamler dine personoplysninger direkte fra dig, når du vælger at acceptere vores cookies. I så fald indsamler vi desuden personoplysninger om dig via vores leverandør af cookiesoftware.  

 

Videregivelse i forbindelse med analyseværktøjer (Google Analytics 4)

Hvis du har accepteret vores brug af cookies, anvender vi Google Analytics 4 til at analysere trafik og brugsmønstre på vores hjemmeside. De oplysninger, der indsamles via cookies (herunder IP-adresse, enhedsoplysninger og brugeradfærd), behandles af Google LLC og kan blive overført til servere i USA. 

Google deltager i EU-U.S. Data Privacy Framework, og overførslen sker i henhold til denne samt EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC'er)

Varelotteriet har indgået en databehandleraftale med Google, og der er truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse af dine oplysninger. 

Du kan læse mere om dette i vores cookiepolitik. 
 

Videregivelse af dine oplysninger og brug af databehandlere

I forbindelse med ovenstående behandlingsaktiviteter vil vi alene videregive dine oplysninger til andre dataansvarlige i følgende situationer: 

• Til vores leverandører af betalingsløsninger, herunder MobilePay, Worldline (tidl. Bambora), Mastercard og Nets, til brug for håndtering af betaling til os og udbetaling af dine gevinster 

• som beskrevet i vores cookiepolitik, klik her, og i pop up-boksen om cookies på vores hjemmeside deler vi oplysninger med udbydere af markedsføringsaktiviteter.  

• Til Google LLC i forbindelse med brug af Google Analytics 4, forudsat du har givet samtykke via vores cookieindstillinger. Google fungerer som databehandler, og overførsel sker til USA under gyldige overførselsgrundlag, herunder EU-U.S. Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser

Derudover anvender vi databehandlere til fx opbevaring af dine oplysninger. I disse tilfælde har vi indgået en databehandleraftale og sikret, at databehandleren alene handler efter vores specifikke instrukser. 

 

Overførsel af dine oplysninger til tredjelande (lande uden for EU/EØS)

Der kan i visse tilfælde ske overførsel af dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS. Vi sikrer, at overførslen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Det betyder, at en modtager af dine personoplysninger, som ikke er hjemhørende i EU/EØS, vil sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, f.eks. på baggrund af en tilstrækkelighedsafgørelselse eller ved at indgå aftale med os om brug af Kommissionens standard-kontraktbestemmelser ("SCC'er"). Varelotteriet sikrer implementering af supplerende beskyttelses-foranstaltninger, hvis det vurderes nødvendigt i det enkelte tilfælde. Dette gælder også i forbindelse med brugen af Google Analytics 4, hvor oplysninger kan blive behandlet af Google i USA. Overførslen sker med hjemmel i EU-U.S. Data Privacy Framework og EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC'er), og der er truffet passende supplerende foranstaltninger for at beskytte dine oplysninger. 

Du kan anmode om at modtage en kopi af retsgrundlaget for overførslen ved at kontakte Varelotteriet på info@varelotteriet.dk

 

Sletning af persondata

Varelotteriet opbevarer alene dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med vores behandling. Vi sørger derfor løbende for at slette oplysninger, vi ikke længere har brug for. 

Vi opbevarer i udgangspunktet dine personoplysninger, så længe du er kunde hos os, og 5 år efter at kundeforholdet er ophørt, jf. Varelotteriets retlige forpligtelser. 

Hvis du vinder gevinster på over 2.000 DKK er vi i henhold til lovgivning og vores spilletilladelse forpligtet til at registrere og opbevare dine oplysninger i 5 år, hvorefter de slettes. 

MitID og CPR-nr. slettes automatisk 5 år efter seneste spil er ophørt, jf. Varelotteriets forpligtigelser overfor Spillemyndigheden. 

Vi opbevarer din e-mail, dit mobilnummer og dine øvrige oplysninger til brug for at sende dig markedsføring via elektronisk post, så længe vi har et gyldigt samtykke til det, selv om du ikke har nogen aktive spil hos os. 

 
I vores cookiepolitik, klik her, og i pop up-boksen om cookies på vores hjemmeside, kan du se, hvor længe vi opbevarer din IP-adresse og de øvrige oplysninger vi indsamler og anvender viacookies. 

 

Dine rettigheder, herunder mulighed for at gøre indsigelse mod vores behandling

Vi har iværksat en række foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger og sikre dine rettigheder. Fordi dine personoplysninger behandles, kan du gøre brug af de nedenfor beskrevne rettigheder. Nogle af rettighe-derne gælder dog alene under visse omstændigheder. Datatilsynet har udarbejdet en vejledning vedrørende de registreredes rettigheder. Nærmere oplysninger om dine rettigheder findes her

• Du har ret til at anmode om indsigt i, herunder udlevering af kopi af, de personoplysninger, som vi behandler om dig og i den forbindelse også ret til at modtage en række yderligere oplysninger. Du kan se de fleste oplysninger på ”Min Side” (klik her) hvor du også kan rette eventuelle oplysninger, som ikke længere er korrekte. 

• Du har ret til at anmode om at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget samt ret til at anmode om at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger. 

• Du har til at anmode om at få personoplysninger om dig selv slettet under visse omstændigheder, eksempelvis hvis behandlingen er baseret på dit udtrykkelige samtykke, og du trækker samtykket tilbage. 

• Du har ret til at anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, eksempelvis i forbindelse med, at rigtigheden af personoplysningerne bestrides. 

• Du har ret til at gøre indsigelse imod den behandling, som dine personoplysninger undergives hos os, herunder særligt, når vi anvender vores legitime interesse som grundlag for behandlingen, eller når oplysningerne behandles med henblik på direkte markedsføring.  

• Du har også ret til at gøre indsigelse mod vores brug af analyseværktøjer som Google Analytics 4, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at ændre dine cookieindstillinger nederst på hjemmesiden. 

• Når vores behandling foretages automatisk og er baseret på dit samtykke eller opfyldelse af en aftale med dig, har du ret til at anmode om at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet til os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt ret til at anmode om at få transmitteret disse personoplysninger til anden dataansvarlig virksomhed, hvis dette er teknisk muligt. Vi vil normalt udlevere dine oplysninger i én række formater, Html, Json, TEXT.  

• Hvis du har afgivet samtykke til behandlingen af dine personoplysninger (fx til målrettet markedsføring), har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Tilbagekalder du dit samtykke, vil dette dog ikke berøre den behandling af dine personoplysninger, som fandt sted forud for tilbagekaldelsen. Se mere ovenfor under ”Tilbagekaldelse af samtykke”. 

 
Ønsker du at gøre dine rettigheder gældende, har spørgsmål eller ønsker at klage over vores behandling af dine oplysninger, kan du rette henvendelse til Varelotteriet på info@varelotteriet.dk 

 

Klageadgang

Du har også mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig til Datatilsynet. Se mere på www.datatilsynet.dk 

 

Ændringer

Hvis vi foretager væsentlige ændringer i vores datapolitik, giver vi dig besked herom via elektronisk post. Væsentlige ændringer vil gælde for indsamlinger, vi foretager, efter du har modtaget vores nye privatlivspolitik. 

juni 2025 

Varelotteriet A/S