Vinderhistorier
Butikken Ærøpigen værner om fællesskabet

Det er næppe til diskussion, hvilken verdensbegivenhed der i størst grad prægede livet tilbage i år 2020. Men selvom tiden var fyldt med usikkerhed, var der i perioden også gode historier at finde. En af disse handler om butikken Ærøpigen, der i maj 2020 for første gang slog dørene op i handelsbyen Marstal.
Målet for butikkens indehaver, Dorte Pietraszek, var at skabe et samlingssted. Både ét, hvor der kan hygges og nørkles, men også et sted hvor man udover at kunne købe garn, også kan få delikatesser, rapsolie og smykker, der bliver fremstillet på Ærø. Siden overtog Ærøpigen også købmandsbutikken Let Købs salg af Varelotteriet, så ærøboerne ikke skal rejse langt for at købe deres lodder.
En hyldest til det lokale
Den hyggelige butik Ærøpigen ligger i Kirkestræde i Marstal. Primært er det en garnbutik, fortæller ejer Dorte Pietraszek, men der sælges også lakridskonfekt, sæber, bøger og gavekurve med mere. Primært er det lokale varer, også gerne fra det sydfynske. I butikken er der events: ’Nørklecaféen’ hver anden mandag aften, og hver lørdag formiddag – hvis vejret er til det – bliver der strikket og hæklet i fællesskab ude på gågaden. Den kendte forfatter, Carsten Jensen, har også lagt vejen forbi for at holde foredrag.
"Jeg ville gerne åbne en butik, der hyldede det lokale," siger Dorte Pietraszek. "Vi laver mange gode produkter og varer på Ærø, og jeg ville gerne hjælpe med at føre dem frem i verden."
I februar lavede Dorte Pietraszek en ny tilføjelse til inventaret. Her blev hun nemlig forhandler af Varelotteriet, et af Danmarks ældste klasselotterier, hvis spillere ofte har lodsedler, der er gået i arv gennem generationer.
Fællesskab er et nøgleord
Spørger man Dorte Pietraszek, hvorfor hun valgte at blive forhandler af Varelotteriet, er svaret klart:
"Da Let Køb lukkede, var der risiko for, at lotterisalget ville forsvinde i Marstal, og det ville være synd. De seneste år har der været en tendens af, at vigtige ting er forsvundet, fordi det er blevet digitaliseret i stedet. At bevare kontakten mellem mennesker er en stor del af min motivation," fortæller Dorte Pietraszek.
På mange måder er fællesskab et nøgleord for Ærøpigen. Ejer, Dorte Pietraszek, mener, at det vil blive en kedelig verden, hvis vi alle ender med at bruge livet bag hver vores skærm. Vi skal ud at møde hinanden i virkelige fællesskaber. Om det så er for at hækle og strikke eller fortsætte familietraditionen med et lod hos Varelotteriet:
"Jeg får en god snak med spillerne, der kommer for at købe deres lodder hos mig. Mit indtryk er, at det betyder noget for folk at spille med, især hvis loddet har været i familien længe. Der er også mange, der siger, at de kan ikke slippe loddet, for så vil det pludselig blive trukket ud," slutter hun.
Alle de spændende vinderhistorier

Horsens
Hans sjette sans fik ret: Vandt 1 million kroner

Vendsyssel
"Det var en uvirkelig fornemmelse", siger Vendsyssel-millionær

Østjylland
Da pengene rullede ind, kunne jeg sige: "Hvad sagde jeg!"

Hobro
Overraskelsen i supermarkedet: Hobro-spiller vandt 1,5 millioner kr.

Ebeltoft
Millionær fra Ebeltoft: "Jeg skreg af glæde!"

Stenstrup
50-års fødselsdagsgave gav 1 million i Stenstrup

Ribe
Kvinde fra Ribe: "Nu stopper jeg med at arbejde!"

Odense
Vinder af 1 mio: "Det er min lille hemmelighed"

Nørresundby
Den særligt heldige boghandel i Nørresundby

Frederiksberg
Million-lod købt i Nordisk Korthandel på Vesterbro

Nordjylland
Nordjyde blev millionær, mens hun spiste frokost

Marstal
Butikken Ærøpigen værner om fællesskabet

Farum
Populær forhandler i Farum: ”Bevar drømmen”

Roskilde
Vinder 1 million kr. på lod købt dagen før

Ulfborg
Festdag i Ulfborg: Kvinde vinder 1 million kroner

Aarhus
Jeg troede, at nogen ville stå og grine af mig

Frederikshavn
Flere generationer har købt lod hos Nygaards kaffe

Haderslev
Blev millionær for en 50’er

København Ø
Mød Ida – stemmen bag millionopkaldene

Silkeborg
Samme trækning: Kvinde vandt 25.000 og 1 mio. kr.

Vejle
Vejle-millionær: ”Den slags sker kun for naboen!"

Herning
Hans kone drømte, de vandt. Dagen efter skete det