Tilbage

Vinderhistorier

Da pengene rullede ind, kunne jeg sige: "Hvad sagde jeg!"

75.000 kroner – så meget vandt en kvinde fra Østjylland i Varelotteriet, og det hjalp hende med at komme på fode igen. Læs historien om, hvordan gevinsten ændrede spillerens liv.
Da pengene rullede ind, kunne jeg sige: "Hvad sagde jeg!"Da pengene rullede ind, kunne jeg sige: "Hvad sagde jeg!"

En septemberdag i 2019 gik en østjysk kvinde ned til sin forhandler for at forny sit Varelotteri-lod. Dengang havde hun spillet med i lotteriet i 10 år efter opfordring fra sin søster, der jævnligt vandt gevinster.

Da hun fornyede lodsedlen, tænkte kvinden, at dette måtte være sidste gang, hun spillede med, for det var længe siden, hun sidst havde vundet, og hun havde med egne ord 'ikke salt til et æg', fordi lejligheden, hun sad i, var for dyr.
Men et par dage senere fik den østjyske Varelotteri-spiller en SMS:

"Den sagde, at jeg havde vundet et stort beløb. Det er løgn, tænkte jeg. Jeg var på arbejde den dag, så jeg trak min kollega til siden, viste hende beskeden og spurgte, om hun lige kunne læse for mig, hvad der stod. Hun udbrød med det samme: 'Du har sgu da vundet 75.000 kroner.' Jeg bad hende om ikke at sige det til nogen," mindes den glade vinder.

Den østjyske spiller og hendes søster plejer at skrives ved, hver gang der har været trækning. Også den dag skrev søsteren og spurgte, om hun mon havde vundet. 'Lidt,' svarede den nyslåede vinder af 75.000 kroner.

"Men da jeg så min søster senere på dagen, fortalte jeg hende de gode nyheder. Jeg ringede også til mine børn, og min søn var ganske overbevist om, at jeg havde læst forkert; at der var et komma og ikke et punktum i tallet, og at jeg kun havde vundet 75 kroner. Men da pengene rullede ind på kontoen, kunne jeg sige: 'Hvad sagde jeg'?" griner Varelotteri-vinderen.

Det hjalp mig til at overleve

Både vinderens børn og søster vidste, at hun trængte til pengene, så de var alle ovenud glade og lettede på hendes vegne.

"I den periode havde jeg virkelig brug for dem," fortæller spilleren og fortsætter:

"Jeg var nødt til at komme ud af min lejlighed, men det er dyrt at flytte. Gevinsten hjalp til, at jeg kunne trække vejret, imens jeg ledte efter en anden lejlighed. Det var guld værd, at jeg ikke skulle ud at låne 30.000 kroner til et nyt indskud. Det hjalp mig til at overleve økonomisk."

I dag er den økonomiske situation for vinderen langt bedre, og hun spiller stadig med i Varelotteriet.

"Mine lodder skal gå i arv til mine unger, når jeg engang ikke er her mere. Jeg har altid været glad for at spille med, også i de tørre perioder," siger hun.

"Lige nu vinder jeg ikke så meget, men min søster vinder hver gang. Vi skriver stadig sammen, når der er trækning."