Generelle spørgsmål om Varelotteriet og det at spille:
1. Hvor mange trækninger er der i en serie?
Der er 6 trækninger i en serie. De første 5 måneder i en serie er der en trækning hver måned, i den 6. (sidste måned) måned er der en stor trækning, der offentliggøres de sidste 5 hverdage sidst i måneden.
2. Hvor mange serier er der på et år?
Der er 2 serier pr år. Serierne går fra 1. april - 30. september og fra 1. oktober - 31. marts.
3. Hvad koster det at spille med?
Det koster kr. 240 at spille med i en hel serie (6 trækninger) og kr. 35 pr måned (1-5. trækning). 6. trækning, som offentliggøres over 5 dage, koster kr. 65.
Lotterisedlen kan købes til hver enkelt af de 6 trækninger (fornyelseslotteriseddel) eller for hele serien (gennemgående lotteriseddel). Købes lotterisedlen gennemgående, udleveres alle lotterisedlerne for resten af den igangværende serie. ønsker nogen at spille med i 6. trækning, og vedkommende ikke har spillet i 5. trækning, betales købelodspris på kr. 100.
4. Hvordan spiller jeg med? Du kan spille med på to måder:
Via en forhandler (
se oversigten over forhandlere), hvor du kan få flere informationer om spillet og samtidig selv vælge, om du vil spille månedsvis eller for hele serien (6 måneder).
Du kan også spille med direkte på nettet. På siden
køb lotterisedler kan du oprette en BetalingsService aftale, hvilket er en nem måde at spille med på. Du skal ikke længere passe på en fysisk lotteriseddel, da dit personlige lotterinummer vil fremgå af din betalingsoversigt fra dit pengeinstitut. Yderligere vil din lotteriseddel blive fornyet automatisk til hver hovedfornyelse og dine gevinster indsættes direkte på din bankkonto.
5. Hvor og hvornår kan jeg se trækningslisten?
Trækningslisten offentliggøres den sidste hverdag i hver måned
her på hjemmesiden, på TekstTV side 758 og i de danske dagblade.
6. Hvor meget bliver der udbetalt i gevinster?
Ca. 65% betales tilbage i gevinster. Det betyder, at den samlede gevinstpulje i hver serie er på kr. 29.240.000. I 1.-5. trækning er der i hver trækning gevinster for kr. 2.682.000, i 6. trækning er gevinstsummen kr. 15.830.000.
7. Kan jeg vinde flere gange på min lotteriseddel i løbet af en serie?
Ja, det kan du godt. Faktisk kan du vinde flere gange i løbet af en måned. Du kan vinde, hvis dit nummer udtrækkes, nummeret før eller efter udtrækkes, ligesom du kan vinde på det tocifrede endetal og sidegevinster til endetallet.
8. Hvad går Varelotteriets overskud til?
Overskuddet går til humanitære og sociale formål, herunder lærlingeuddannelserne indenfor håndværk og industri.
9. Hvad er den største gevinst?
Den største gevinst er på kr. 3 mill. og udtrækkes én gang i hver serie.
10. Er alle numrene med i hver trækning?
Ja, alle numrene er med i hver trækning, det betyder, at har man vundet i 3. trækning, har man lige så stor chance, som alle andre har, for at vinde i 4. trækning.
11. Hvem udtrækker vindernumrene hver måned?
Det gør Notarius Publicus (Københavns byret).
12. Hvordan får jeg udbetalt min gevinst?
Når du spiller hos en forhandler, henvender du dig hos forhandleren med din lotteriseddel. Alle gevinster på 100 kr. og 240 kr. udbetales kontant hos forhandleren. Gevinstchecks på beløb under 10.000 kr. udleveres af forhandleren, men de er først gyldige, når de er underskrevet af forhandleren i nederste højre hjørne. Lotterisedler med gevinster på 10.000 kr. og derover udbetales af Varelotteriet.
13. Jeg har glemt at hente min gevinst, hvad gør jeg?
Gevinster, som ikke er afhentet inden for den anførte gyldighedsfrist, inddrages til fordel for lotteriet, og ethvert krav på gevinsten er herefter tabt.
14. Kan jeg få flyttet mine lotterisedler til en ny forhandler?
Ja, det kan man godt. Flytning foregår på følgende måde. Udfyld
flytteskemaet som findes på denne hjemmeside (kan også fås hos forhandlere). Skemaet skal, sammen med fornyet lotteriseddel (gennemgående), sendes ind til Varelotteriet inden for tidsrummet 1. april - 15. juni eller 1. oktober - 15. december.
15. Min lotteriseddel er bortkommen - hvad skal jeg gøre?
Er en lotteriseddel bortkommet hos spilleren, skal spilleren underrette forhandleren herom. Spilleren kan herefter forny lotterisedlen, når fornyelsesfristen er udløbet, og ingen andre har ønsket at forny den pågældende lotteriseddel.
Er en lotteriseddel bortkommet hos forhandleren, kan en spiller, der i fornyelsesperioden ønsker den bortkomne lotteriseddel fornyet, kræve enten 2 lotterisedler til den forestående trækning uden betaling - eller såfremt dette ikke er muligt - den planmæssige pris for 2 sådanne lotterisedler. Retten til fornyelse haves kun indenfor en serie.
16. Min lotteriseddel er bortkommen, og der er gevinst på nummeret - hvad gør jeg?
Kontakt forhandleren hvor lotterisedlen er købt, han vil hjælpe med den videre proces.
17. Jeg er tilmeldt GevinstService og har ændret min e-mail adresse.
På hjemmesiden under
GevinstService er der mulighed for at ændre sin e-mailadresse.
BetalingsService
18. Hvordan får jeg min lotteriseddel, når jeg spiller via BetalingsService?
Når du tilmelder dig en BetalingsService aftale, får du ikke længere en fysisk lotteriseddel. På din betalings-oversigt fremgår dit lotterinummer. Du skal på den måde ikke længere være bange for at smide lotterisedlen væk, idet dit nummer er registreret elektronisk hos Varelotteriet og BetalingsService, og dine gevinster indsættes automatisk på din bankkonto. Dog skal du være opmærksom på, at betalings-oversigten er dit bevis på, at du spiller.
19. Hvorfor er mit fulde CPR-nummer nødvendigt for registrering hos BetalingsService?
Dette er et krav fra bankerne, hvor aftalerne i første instans oprettes og derefter hos BetalingsService. Aftalegrundlaget er baseret på både spillerens kontonummer og CPR-nummer, og uden dette kan det ikke lade sig gøre at oprette en BetalingsService-aftale gennem banken. Dette er en sikkerhedsforanstaltning overfor spilleren, idet denne kombination af kontonummer og CPR-nummer er en unik identifikation af kontohaver og kontonummer.
Varelotteriet sletter oplysninger omkring CPR-nummer og har kun spillernes navn, adresse og evt. telefonnummer registreret. Tilmeldingsblanketter opbevares af Varelotteriet i ét år.
20. Jeg spiller via BetalingsService og har ændret navn, adresse eller kontonummer.
Hvis du ændrer pengeinstitut og kontonummer, skal du via det nye pengeinstitut flytte aftalen til det nye kontonummer. Det er kun via pengeinstitutterne der kan flyttes aftaler. Aftalen skal ikke afmeldes
. 21. Jeg spiller via BetalingsService, men ønsker ikke længere at spille hos Varelotteriet.
Din tilmelding skal blot annulleres hos din egen bank.
22. Jeg spiller via BetalingsService- hvornår indsætter I min gevinst på kontoen?
Gevinster som f.eks. er vundet i 4. trækning den 31. juli bliver indsat på din bankkonto den første hverdag i den efterfølgende måned f.eks. 2. august. Enkelte af vore forhandlere har andre tidsfrister.
23. Hvordan tilmelder jeg mig BetalingsService?
Hvis du har købt din lotteriseddel hos en forhandler, og du har den fysiske lotteriseddel, skal du udfylde en BetalingsService tilmeldingsblanket,
denne kan fås her, hos din forhandler eller ved henvendelse til Varelotteriet. Tilmeldingsblanketten sendes sammen med lotterisedlens 6. trækning (eller en kopi) ind til Varelotteriet, dette skal gøres i perioden 1. april til 15. juni eller 1. oktober til 15. december.
24. Jeg spiller via BetalingsService- hvornår trækker I penge til fornyelse?
Du kan spille med vis BetalingsService enten hos din forhandler eller direkte her på nettet. Spiller du med via BetalingsSerive hos din forhandler, bliver pengene til fornyelse trukket 14 dage, før en ny serie starter. Det betyder, at det vil fremgå af betalingsoversigten den 15. september og den 15. marts. Har du tilmeldt dig BetalingsService ved et køb direkte her på siden, bliver pengene til fornyelsen trukket hhv. primo april og primo oktober, som er starttidspunkterne for en ny serie. Dette vil fremgå af din betalingsoversigt fra BetalingsService. Enkelte af vore forhandlere har andre tidsfrister.